Vi lukker og slukker

Forløbet på holdet er nu afsluttet. Skulle du få lyst til at dykke ned i bloggen og se, hvad der er sket undervejs, kan du gøre det på flere måder:

– via taggene i tags i højre side, kan du for eksempel vælge at se, hvad den enkelte studiegruppe har arbejdet med ved at klikke på studiegruppens anagram (hver studiegruppe har tagget deres indlæg med gruppens anagram).
Vælger du studiegruppen med anagrammet “lur den reje sarte klunker” kan du for eksempel se gruppens bud på en anderledes forside til “Engelbert H og den sidste chance”.

– via kategorier (også i bloggens højre side), kan du finde de enkelte undervisningsforløb (kategorien “underviseroplæg”) eller studiegruppernes løsning af de stillede opgaver (kategorien “opgaver”).

Udgivet i Underviseroplæg | Tagget | 1 kommentar

Undervisning 17. april

Nye forsider til udvalgte børnebøger
Gå til bloggen for hold LH12-3 og find via tagget “opgave 5” studiegruppernes forslag til nye børnebogsforsider.

Opgave 1 – forsider og CC
Forhold jer til deres brug af materiale med Creative Commons:
– overholder de reglerne for kreditering? Hvorfor, hvorfor ikke
– kan man finde tilbage til de oprindelige materialer (fotos)? Skal man kunne det?
– i en af posterne siges der, at der ikke er Copy Right på ét af billederne, er det korrekt?

Skriv en post i jeres egen blog, hvor I begrunder jeres svar med henvisninger til materialet om CC og til de poster I kommenterer. Læg også et link til jeres egen post, som en  kommentar til den eller de poster I refererer til.

Opgave 2 – forsider og indlæg i bloggen
Nogle af forsiderne er lagt som vedhæftede filer i posterne. Man kan derfor ikke umiddelbart se og kommentere studiegruppens arbejde. Det er ikke tanken med bloggen – det umiddelbare, som genren lægger op, til forsvinder. Forklar derfor og vis, hvordan man kan / skal gøre:
– find selv et billede med CC og læg det i en post på jeres blog
– skriv / lav (lyd, tegneserie etc.) en kort instruktiv anvisning til, hvordan man gør, i samme post.

Læg også et link til jeres post, som en  kommentar til den eller de poster I har fundet i LH12-3, som har vedhæftede billeder.

Opgave 3 – oprindelig forside og ny
Vælg en post med et forslag til en ny forside. Find den bog studiegruppen har taget udgangspunkt i og sammenlign de to forsider:
– hvad fortæller forsiderne om bogens indhold
– find studiegruppens log om dette og forhold jer til deres arbejdsproces.

Skriv en post i jeres egen blog om dette, link til de poster / forsider I kommenterer og til den oprindelige bog /forside.  Læg også et link til jeres egen post, som en  kommentar til den eller de poster I refererer til.

Bogomtaler
På holdet LH12-3 har de studerende skrevet omtaler af en række børnebøger, find disse via tagget “bogomtale”:
– find bøgerne online og undervisningsmateriale til disse
– gå til diigo og bogmærk linket til det materiale, I synes er relevant for den fælles bogmærkesamling
– læg kommentarer til bogmærkerne, hent evt. inspiration i bogomtalerne

Læg en  kommentar til den eller de poster med bogomtaler, hvor I har fundet yderligere materiale til.

Udgivet i Underviseroplæg | Tagget , | Skriv en kommentar

Logbog

At skulle lave det her billede virkede som en begyndelse ret ligegyldigt og overflødigt – mest som en opgave, der bare skulle laves hurtigt. Igennem processen ændredes den holdning sig dog. I forløbet med at lave billedet blev man tvunget til at tænke over dels billedromanens indhold og dens betydning. Dels blev vi pludseligt opmærksomme på bogens intertekstualitet. Vi opdagede flere små ting, som måske kan være oplagte og gode at bruge, når vi skal skrive vores sidste studieprodukt.
Som en slutreflektion kan det siges, at billedet blev mere og mere meningsfuldt for os. Imens billedet blev lavet kom vi længere ind i bogens tekst end bare at læse den. En tanke er også at en sådan øvelse som denne, sagtens ville kunne bruges i en alm. folkeskoleklasse. På denne måde kan eleverne måske på en mere festlig og motiverende måde dykke ned i en tekst.

Udgivet i Deltagere | Tagget , , , , | 1 kommentar

Forside til billedroman

 

532287_10200820987544889_1259547949_n

Den valgte bog er: Engelbert H og den sidste chance.
Den er skrevet af Kim Fupz Aakeson.
Kort fortalt så er det en billedroman, der handler om, at Gud vil give menneskene en sidste chance for at bevise deres værd. Han sender sin sejeste engel, nemlig Engelbert H ned til jorden for at rede den. Dette har han syv dage til. Engelbert H gør sit bedste, men intet virker. Han møder en pige, der er sød ved ham, og til sidst ender det med, at den lille engel trods alt får overtalt Gud til ikke at brænde jorden af eller oversvømme den.
Dette billede er lavet symbolisk. Engelbert H er en engel i himlen, men på jorden bliver han gjort til grin og ingen tror på ham, han bliver altså mere en skør person, måske endda en klovn, end han er en engel. Derfor er vingerene på billedet også tegnet nonchalant på for at vise deres ligegyldighed. Den samme pointe gælder overskriften.
Det eneste der har farve er klovnens næse, dette er for at fremhæve hans ynkelige forsøg på at vise menneskene seriøsiteten i hans ord.

Udgivet i Deltagere | Tagget , , , | 1 kommentar

Tyvstart på afslutning og opsamling på forløbet

Grundet omlægninger af undervisningen og fordi vi havde lavet nogle aftaler for deadlines til jeres opgave om CC og Copy Right gennemgik vi materialet herover på de ekstra timer vi fik d. 22. marts – vi afviklede også det lille runspace til slut.
Udgivet i Underviseroplæg | Tagget | 1 kommentar

Hvad er det/gjorde vi, hvorfor – Blog

Blog:

Hvad kan det/hvad er det

En blog er et sted, hvor man kan skrive om forskellige ting. Man kan have sin egen eller en fælles blog.

Bloggen handler typisk om et bestemt emne.

Bloggen er en form for socialt netværk, hvor man kan skrive noget og give andre mulighed for at kommentere på det.

På bloggen er det muligt måde at lægge tekst, billede og film ind.

Hvad gjorde vi

Læreren har på forhånd oprettet en blog til os, hvor vi blev medskribenter. Her var meningen at vi først skulle præsentere vores studiegruppe med tekst op billede. Efterfølgende var det meningen, at vi fra gang til gang skulle skrive log over forløbet. Ydermere skulle alle vores opgavebesvarelser lægges ind på bloggen og vi skulle kommentere på andres indlæg

Hvorfor

For at have en fælles platform for klassen, hvor grupper havde den samme opgave som de individuelt kunne besvare opgaven. Der er både fordele og ulemper ved bloggen.

Fordele: der er et fælles rum hvor studerende/elever kan mødes og kommentere på hinandens opgaver/indlæg. Man kan tagge ting med forskellige ting, så at man hurtigere kan finde forskellige tekster. Bruger man en blog, møder man måske også eleverne, hvor de er rent teknisk.

Ulemper: Den kan være forvirrende at finde rundt på. Den er meget afhængig af at nogen kommentere og reagere på de indlæg man skriver.

Udgivet i Deltagere | Tagget , , | Skriv en kommentar

Opgave med deadline 10. april

Se aftaler i referat fra torsdag d. 14. marts

Den sidste opgave lægges i bloggen senest d. 10 april.
Opgaven – CC og billeder løses i studiegruppen – baggrundsmaterialet til at arbejde med opgavens billeder, evt. lyd og ophavsret ligger i opgavebeskrivelsen.

 

Udgivet i Opgaver, Underviseroplæg | Tagget , , | Skriv en kommentar

Referat fra diskussion d. 14. Marts 2013

HVORFOR HAR VI DETTE FAG PÅ LÆRERUDDANNELSEN

 Give digitale redskaber til undervisningen

– Vi kender Twitter i forvejen
– Faget virker, men er det en fordel, at sondere vores (de studerendes) kendskab til forskellige programmer i stedet for
– Følge med udviklingen. Her er det vigtigt, at skolerne derude også har ressourcerne til at følge med udviklingen.
– Håber på, at vi i undervisningen får nogle konkrete redskaber til undervisningsbrug
– Det er ikke meningen, at vi skal lære færdigheder. Mere lære at tænke om teknologien bag.
– EMU er altid et sted, hvor man kan finde forslag til og erfaringer med elektroniske redskaber i undervisningen.

Udgivet i Deltagere | Tagget , | 1 kommentar

Twitter

Twitter kan bruges i forhold til korte små besvarelser af diverse opgaver, men med de maksimale anslag på 160 tegn, vil en udtømmende besvarelse ikke være mulig!

Bruges i forhold til diskussioner, hvor alle har mulighed for at komme på banen og ikke som i den “normale” undervisning, hvor et minimum af elever er aktive!

Det er en anderledes måde at gribe undervisningen an på og eleverne ser det måske som en motivationsfaktor, at de får lov til at bruge computeren i undervisningen – dog skal denne bruges konstruktivt og bare til pjat!

Hvad kræves det af lærer og elever?

It-kompetencer er nødvendige for at twitter kan bruges i undervisningen på en måde, der gavner alle!
Af skolen kræves et godt netværk, der kan klare at have mange brugere online på en gang!

Læreren skal kende sin klasse godt, før man begiver sig ud i et projekt som dette!
Læreren skal ligeledes være god til at motivere sin klasse!

Eleverne skal være engageret i arbejdet med twitter, for at få et udbytte af undervisningen!
Eleverne skal ligeledes have IT-kompetencer, så de kan navigere rundt i cyberspace!

Udgivet i Opgaver | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Twitter i danskundervisningen ??

Tjo, jeg kan godt se fordelene; Flere elever involveres aktivt i undervisningen, computeren bruges netop som et arbejdsredskab og ikke som forstyrrende element og den ”almindelige” klasseundervisning bliver varieret.

Elevens skrevne sprog i forbindelse med debat højnes og ”de svage” eller generte elever vil have en helt anden mulighed for, at ytre sig i diskussioner.

Til gengæld er det virkelig vigtigt, at man som underviser tager sine forholdsregler. Hvad gør ved de praktiske udfordringer fx – har alle elever computere med, kan komme på osv.? Hvordan vil jeg bruge Twitter i min undervisning og hvad er mit formål med dette?
Yderligere vil det selvfølgelig også kræve, at eleverne gøres bekendt med Twitter således, at de har muligheden for at følge undervisningen.

For mit eget vedkommende ville det kræve, at jeg bliver mere bekendt med Twitter som værktøj og hvilke muligheder det giver i undervisningen.
Jeg kunne helt sikkert godt finde på at udforske området mere. På nuværende tidspunkt ville jeg dog vælge et medie jeg selv og jeg tror eleverne kender bedre såsom Facebook.
Men der er ingen tvivl om, at Twitter er mere hensigtsmæssig i forhold til den store mængde forstyrrende elementer, der følger med Facebook.

Udgivet i Opgaver | Tagget , , | Skriv en kommentar